Afsluttet: Karrieredag i Randers

Afsluttet: Karrieredag i Randers

 

Kom og vær med når karrieremulighederne i Østjyllands næststørste by åbner sig. Erhvervslivet i Randers er i en spændende udvikling – og der er nok at tage fat på, når digitalisering, design, service, produktion og mennesker skaber forandringer.    

Er du godt i gang med studiet eller har du allerede fået papir på dine kompetencer? Så er der gode muligheder for at sætte dine evner i spil i Randers. Der er kort transporttid fra Aarhus via E45, gode busforbindelser flere gange i timen og tog direkte fra Aarhus Hovedbanegård.

Samtidig er Randers en naturlig del af Business Region Aarhus, som er den største vækstregion udenfor hovedstaden. Randers er under forandring og oplever mange nye typer af virksomheder og arbejdspladser, der skaber nye karrieremuligheder for dem, der kan og vil.

For at tiltrække endnu mere højtuddannet arbejdskraft til Randers, har man valgt at indgå en samarbejdsaftale med Aarhus Universitet og lave en karrieredag i Randers, hvor også jobsøgende med en afsluttet høj videregående uddannelse er velkommen.

Læs eksempler med højtuddannede, som har fundet jobs i SMVer her eller kig nærmere i vores publikation om, hvordan akademikere skaber vækst i private virksomheder her.

Se hele listen med virksomheder, som deltager i bunden af denne side.

 

TILMELDING ER ÅBNET. Tilmeld dig her

Obs. Er du højtuddannet og tilknyttet Jobcenter Aarhus har du mulighed for at deltage i en forberedelsesworkshop ifm. karrieredagen. Se herunder.

Program

Kl. 14.00 Velkomst v. Torben Hansen – Borgmester, Randers Kommune

Kl. 14.10 Samarbejdsaftale med Randers Kommune v. Brian Bech Nielsen – Rektor, Aarhus Universitet

Kl. 14.25 Underskrivelse af samarbejdsaftale mellem Aarhus Universitet og Randers Kommune

Kl. 14.30 Møder og match mellem virksomheder og kandidater og studerende

Kl. 16.15 Afrunding af dagen

Kl. 16.30 Tak for i dag

 

Praktiske informationer

Dato: Tirsdag d. 24. september 2019

Tidspunkt: Kl. 14.00-16.30

Sted: Cepheus Park Randers, Parkboulevarden 31, Thor Lounge – Viborgvej 92

Arrangør: Randers Kommune, Jobcenter Randers og Erhverv Randers

Pris: Gratis

Er du jobsøgende akademiker og tilknyttet Jobcenter Aarhus?

Hvis du er jobsøgende med en høj videregående uddannelse og tilknyttet Jobcenter Aarhus, så har du som del af et projekt mulighed for at deltage i et 2-timers forberedelseskursus inden karrieredagen i Randers. Her får du gode råd og vejledning til, hvordan du møder virksomhederne på messen og får en god dialog i gang om potentielle jobmuligheder.

Har du spørgsmål eller er du forhindret i at deltage i forberedelsesworkshoppen grundet anden aktivitet (eks. anden relevant workshop, virksomhedspraktik eller løntilskud) så kontakt faglig koordinator og virksomhedskonsulent ved Jobcenter Aarhus, Jeanette Smidemann, på jels@aarhus.dk.

Er du virksomhed og ønsker en stand til Karrieredagen i Randers?

Arrangørerne bag Karrieredagen i Randers sørger for, at I får adgang til et cafébord. Efter møderne med potentielle kandidater tilbydes en sandwich + vand til de deltagende virksomheder.

Tilmeld din virksomhed her.

Vil du læse mere om, hvad du får ud af at ansætte en akademiker, kan du finde mere information her eller læse vores publikation om, hvordan du skaber mere værdi i din virksomhed ved at ansætte en akademiker her.

Pt. ankommer følgende virksomheder..